Ja du kan sagtens rejse og tage på ferie når du er gravid. Der er dog et forbehold med flyvning hvor de fleste flyselskaber ikke tillader at man flyver med som gravid sent henne i graviditeten alene af sikkerhedsmæssige årsager.
I denne artikel kan du læse alt om rejseregler og rejseanbefalinger når du er gravid.
Hvornår må man rejse når man er gravid?
Du må rejse under hele din graviditet, der er som udgangspunkt ikke nogle begrænsninger på hvornår du må rejse som gravid. Du kan tage på bilferie hvis du vil det, men en lang biltur er som regel ikke det rareste som højgravid, du kan også tage på cykelferie, men det er hårdt og man er helt automatisk mere træt under en graviditet. En af de bedste ferier vil vel nok være en sommerhusferie, og i Danmark kan du booke mange sommerhuse.
Det er kun ved flyvning at det ikke er muligt at rejse mens du er gravid, også dette gælder dog kun i en meget begrænset periode af sikkerhedsmæssige årsager.
Hvorfor må man ikke flyve når man er gravid?
Det er bevist at der ved flyrejser kan være en øget risiko for blodprop hos gravide. Derfor og for at undgå en fødsel ombord på et fly, må man ikke flyve når man er høj-højgravid – typisk fra uge 34-36 alt efter hvilket flyselskab man vil flyve med.
Uanset hvor langt henne i graviditeten du er bår du være forebyggende hvis du er ude at flyve. Stå op og gå lidt rundt ofte og have evt. støttestrømper på.
Hvor sent må man rejse når man er gravid?
Hvis du er gravid og gerne vil på en flyrejse, så skal du undersøge med det enkelte flyselskab hvornår du må flyve med dem som gravid. De fleste flyselskaber tilllader at du flyver med dem frem til du når uge 34-36.
Snakker vi alle andre transportformer kan du i princippet rejse ligeså sendt du vil. Det er dog en god idé at holde sig tæt på hospitalet hvor du skal føde, fra uge 37, hvor man anser babyen født til tiden fra.
Er det sikker at flyve som gravid?
Ja det er sikkert at flyve som gravid, så længe du følger anbefalingen om ikke at flyve efter uge 36+0. Herfra vurderes chancen for blodpropper, samt chancen for fødsel at være for stor til at det vil være sikkert at flyve.