Gravid og tynd mave / diarré

Når man er gravid sker der en masse ting i kroppen med hormoner og ikke mindst livmoderen der vokser. Det er derfor ikke unormalt at opleve problmer med maven og tarmsystemet, da overhovedet ikke hvis det er noget du døjer med i forvejen. Typisk er det dog forstoppelse der er et klassisk symptom af graviditeten, men diarré og tynd mave kan altså også forekomme.

Tynd mave i 3. trimester

Hvis du oplever dette som symptom vil det være i slutningen af graviditeten. Det skyldes simpelthen at kroppen klargøre sig til fødslen, og en del af den klargøring er at tømme tarmsystemet og give mere plads til at presse baby ud.

Det er også derfor man ofte får Klyx eller lignende produkt under fødslen for at være sikker på tarmene er tømt og der er masser af plads til at baby kan komme ud. Tynd mave på dette tidspunkt er altså bare kroppens egen form for “Klyx”.

Tegn på fødsel

Får du pludselig tynd mave sidst i tredje trimester kan det også være et tegn på at fødslen er lige om hjørnet, fordi kroppen med tynd mave begynder at klaregøre sig til at føde.

Det er ikke unormalt at have det i længere tid op til fødslen og der er meldinger om gravide der oplever at have det op til 1-2 uger før fødslen finder sted.

Tynd mave tidligere i graviditeten

Får du tynd mave på andre tidspunkter tidligere i graviditeten er der ikke noget bevis for at det skulle være et graviditetssymptom. I det tilfælde kan det være en almindelig infektion som du stadig kan få selvom du er gravid, og det kan være ved i lidt tid indtil infektionen er ude af kroppen igen.

I løbet af graviditeten vil du støde på mange gener, symptomer og spørgsmål. Download graviditets-app’en Babyplano og hav altid svaret lige ved hånden.

Er du meget bekymret eller i tvivl kan du altid konsultere din læge eller jordemoder om diarré eller tynd mave.

Skriv en kommentar