Dine fødder under graviditeten

Normalt er ens fødder dejligt pålidelige og kan altid bruges, men når du bliver gravid kan de ofte begynde at opføre sig lidt mærkelig – lidt ligesom resten af kroppen – men det heldigvis ufarligt for det meste.

I denne artikel afklare vi nogle af de hyppigste gener du kan opleve på dine fødder mens du er gravid.

Gravid og hævede fødder

Et af de hyppigste symptomer du vil opleve på fødderne under din graviditet, er at de bliver hævet. Det skyldes at du som gravid kan få vand i kroppen og faktisk får op til 80% øget mængde vand i kroppen, hvilket kan resultere i f.eks. hævede fødder.

Hævede fødder eller ødemer på fødderne, som det også kan omtales, er altså ganske normalt og i langt de fleste tilfælde helt ufarligt. Det kan ses og mærkes og betyde at du ikke kan passe dine sko, samt få meget ømme fødder i løbet af dagen.

Ømme fødder

Som sagt kan ødemer under graviditeten være med til at give ømme fødder da huden bliver meget spændt. Der kan dog også være andre grunde til at du får ømme fødder mens du er gravid.

Generelt kan du som gravid opleve ømhed mange steder i kroppen, men fødderne kan være særligt udsatte da det er dem der bære hele den ekstra vægt der kommer på kroppen i løbet af graviditeten. Det er vægt du ikke er vant til at gå med og vil derfor belaste fødderne betydeligt, husk du kan tage op til 12+ kg på under en graviditet alt efter din nuværende form.

Fødderne vokser under graviditet

Hævelsen i form af væske kan betyde at dine fødder vokser så meget at du ikke kan passe dine sko, og det samtidig kan være ubehageligt at gå i lukkede sko. Faktisk kan størrelsen på dine fødder godt ændre sig, også efter graviditeten er endt.

Det skyldes homonelle påvirkninger af led og muskler der gør at foden flader ud og bliver større end den var før graviditeten. Det er ganske normalt og hvorvidt fødderne kan “vokse/trænes tilbage” diskuteres, men der er ikke noget videnskabeligt bevis for det.

Fødderne sover, er varme (brænder)

Du kan godt opleve at vågne med varme fødder, måske føles det endda brændende eller stikkende. Det kan skyldes den ekstra vand der er i kroppen, som kan skabe meget hævede fødder. Det kan gøre at de bliver både varme og føles brændende, men det kan også være fordi blodbanerne ikke er helt frie og dine fødder er ‘faldet i søvn’.

Dine fødder kan også blive rigtig varme hvis du er ude at gå og har lukkede sko (selv hvis du ikke har lukkede sko på), og det kan være skønt at få luft til fødderne, hvorfor du kan overveje sandaler. Det er også efter sådan en gå tur at det kan være rigtig dejlig med et fodbad.

Hvad kan du gøre?

Her et par gode ideer til hvad du bør gøre for dig selv, hvis du oplever hævede fødder, ømme fødder og fødder der er vokset en størrelse.

  • Køb nogle gode sko eller sandaler (hvis du har varme fødder), gerne en størrelse større hvis du kan se der er ødemer på fødderne.
  • Fodbad, velvære og massage af fødderne, er afslappende og afstressende – hvilket altid er vigtigt under en graviditet.
  • Dyrk motion og svømning, som kan få presset noget af væsken ud i blodbanerne igen.
  • Stå op, lig ned, bevæg dig – sørg for god blodcirkulation og frie veje for blodbanerne, så undgår du varme og sovende fødder.

Gravid og fødderne klør

En af de gener der ikke nødvendigvis er en følge af en øget mængde vand i kroppen eller den øgede vægt du bær på, er kløe i og på fødderne.

Leverbetinget graviditetskløe

Denne kløe kaldes for leverbetinget graviditetskløe og opstår typisk i 3. trimester af graviditeten på hænder og fødder, men kan i princippet optræde på hele kroppen. Kløen opstår på grund af at leveren ikke omsætter galdesyrer optimalt og den i steder ophobes i huden og skaber kløe. Præcis hvorfor nogle oplever dette ved man ikke.

Man kan modtage medicinsk behandling for det og har man haft det tidligere eller i familien er der større risiko for at opleve det. Din graviditet vil forløbe normalt stadig, men du vil muligvis blive tjekket med blodprøver og en der kan være tale om en mulig tidlig igangsættelse ved tegn på svangerskabsforgiftning.

Normal irriteret hud

Med det sagt så er det ikke den eneste grund til at dine fødder kan klø under graviditeten. Generelt er der mange gravide der oplever irriteret hud, men det kan også skyldes andet ikke relateret til graviditeten.

Alt efter hvilket problem du oplever med fødderne er der forskellige ting du kan gøre. Vi har så vidt muligt prøvet at gøre det overskueligt for dig ved at slutte hvert afsnit af med nogle handlinger du kan foretage for at få det bedre med fødderne under graviditeten.

Skriv en kommentar