Gravid 22. uge (21+0)

Graviditetsuge 21+0 betyder at du nu har gennemført ca. 52,5% af i din graviditet. Du har været til misdannelsesscanning på hospitalet og ved nu med sikkerhed om der er nogle misdannelser på dit foster.

Ugerne i graviditeten kan det næste stykke tid for nogle godt gå rigtig hurtigt, men snart begynder ugerne at føles langsommere og langsommere i takt med at graviditeten sætter sine spor på din krop. I denne uge kan du læse om dagene:

  • Gravid uge 21+0
  • Gravid uge 21+1
  • Gravid uge 21+2
  • Gravid uge 21+3
  • Gravid uge 21+4
  • Gravid uge 21+5
  • Gravid uge 21+6

Fosteret i uge 22

Dit foster er nu ca. 26 cm. målt i udstrakt tilstand, og vejer 400 g i uge 22.

Fingerneglene er fuldt udviklede og fortsætter med at vokse resten af graviditeten.

Fosteret kan høre med sine ører. Det kan høre lyde fra moderen. Tarmlyde, hjerteslag og puls.

Næseborene åbnes op og det øver sig i vejrtrækningsøvelser.

Hjernen vokser meget nu.

Din krop og dig i uge 22

Din krop har brug for mere ilt, og det kan være du er begyndt at trække vejret lidt mere gispende. Det kan gøre dig svimmel hvis du glemmer at trække vejret dybt ned i maven. Sørg for at sætte dig lidt og træk vejret godt igennem. Du bliver nemmere forpustet.

I denne uge vil du ca. have taget halvdelen af den vægt på som du vil tage på under din graviditet. Det er forskelligt fra kvinde til kvinde hvordan de tager på. Nogle tager på i ryk, andre mere glidende og nogle mest i slutningen af graviditeten. Det er helt normalt at tage ca. ½ kg. på om ugen fra nu af.

Måske døjer du med vand i kroppen? Er dine ben blevet tungere og større? Blodtilførelsen til benene bliver hæmmet når det skal forbi livmoderen. Dette kan også medføre hæmorider og åreknuder. Sørg for at drikke masser af vand og hvil fødderne på en skammel når du kan.

Dine bryster kan begynde at lække med råmælk (colostrum)

Du kan nu mærke livmoderen ved toppen af navlen. Venter du 1 barn vil gennemsnittet for symfysemålet ligge på ca. 20 cm.

Næste uge —>

Gode råd:

  1. Det er godt at indtage en vitaminpille dagligt, som giver dig et tilskud af vitaminer og mineraler under graviditeten. Spørg evt. på apoteket om hvilket præarat.
  2. Indtag dagligt et jerntilskud på 40-50 mg. ferrojern
  3. Undgå tobak, passiv rygning, alkohol, medicin og stress
  4. Læs om Sundhedsstyrelsens anbefalinger
  5. Husk at lytte til din krop og brug din sunde fornuft!

NB! Oplysningerne er vejledende og forskellig fra kvinde til kvinde. Alle kvinder og graviditeter er forskellige også indvendigt. De viser hvordan en graviditet kan forløbe. Er du i tvivl eller nervøs for noget vedr. dig og din krop eller har du spørgsmål er det vigtigt at kontakte din egen læge eller jordemoder.