Gravid 17. uge (16+0)

Du er nu gravid i uge 17 som starter ved dag 16+0 – Du er nu ca. 40 % henne i din graviditet og nærmer dig anden ultralydsscanning som er inkluderet i det offenlige tilbud.

I denne scanning ser man efter misdannelser og har du ikke allerede fået foretaget en tidlig kønsscanning, så vil du også have mulighed for at få kønnet af vide.

Dagene i denne graviditetsuge 17 er:

  • Gravid 16+0
  • Gravid 16+1
  • Gravid 16+2
  • Gravid 16+3
  • Gravid 16+4
  • Gravid 16+5
  • Gravid 16+6

Foster i graviditetsuge 17

Fosteret vokser nu knap så hurtigt som hidtil. I udstrakt tilstand måler det ca. 16 cm. og vejer ca. 150 g. og mere end moderkagen.

Der dannes nu et lille varmeregulerende fedtlag under huden, som skal hjælpe med at holde på varmen.

Lungerne kan udskille fostervand og når det lille foster trækker vejret kan man se brystkassen hæve og sænke sig. Fostervandet som jo også indeholder udsondret urin, bliver renset og udskiftet en gang i døgnet af livmoderen. De resterende affaldsstoffer bliver opbevaret i fosterets indvolde og kommer ud som meconium når barnet er født (Meconium er den første afføring).

Navlesnoren er spiralformet og elastisk, så skulle der blive slået en knude på den i de mange bevægelser sker der højst sandsynligt ikke noget ved det.

Det bevæger sig med rytimske bevægelser, men kommer der en høj lyd udefra nu, kan det give et ekstra lille spjæt.

Maven og den gravide i uge 17 

Nogle kvinder begynder at mærke små bobler i maven. Første gang er man lidt usikker på om det blot var tarmene, men pludselig mærker du det måske igen, og så igen lidt senere. Så er det måske din lille babys spjæt med arme og ben du begynder at kunne mærke.

Nogle kvinder må være tålmodige lidt endnu, – måske ligger moderkagen placeret så det kan være sværere at mærke barnets små spark.

Livmoderen går ca halvvejs op mellem kønsben og navle.

Nogle begynder at få kramper i benene om natten. Det er ikke særlig behageligt, men venepumpeøvelser kan afhjælpe på det.

Mere udflåd – lad evt. lægen ser på det hvis det klør eller svier. Sukker kan være medvirkende til svamp, så ved at spise mindre sukker kan du modvirke evt. svamp.

De mange hormoner i din krop kan gøre, at du sveder mere.

Du kan oftere få næseblod og måske føler du også at du er mere tæt i næsen, – som om det er sværere at trække vejret gennem den. Mange gravide kvinder begynder at snorke, men heldigvis – især for kæresten, går det over igen efter fødslen.

Hvis du i starten har haft problemer med lyst til sex, kan det være det begynder at vende nu du er ved at få mere overskud.

Næste uge —>

Gode råd:

  1. Det er godt at indtage en vitaminpille dagligt, som giver dig et tilskud af vitaminer og mineraler under graviditeten. Spørg evt. på apoteket om hvilket præarat.
  2. Indtag dagligt et jerntilskud på 40-50 mg. ferrojern
  3. Undgå tobak, passiv rygning, alkohol, medicin og stress
  4. Læs om Sundhedsstyrelsens anbefalinger
  5. Husk at lytte til din krop og brug din sunde fornuft!

NB! Oplysningerne er vejledende og forskellig fra kvinde til kvinde. Alle kvinder og graviditeter er forskellige også indvendigt. De viser hvordan en graviditet kan forløbe. Er du i tvivl eller nervøs for noget vedr. dig og din krop eller har du spørgsmål er det vigtigt at kontakte din egen læge eller jordemoder.